Skip to main content

Privatlivspolitik

I denne privatlivspolitik kan du læse om hvordan hvert enkelt selskab i OrderYOYO-koncernen som dataansvarlig behandler dine personoplysninger i en række forskellige situationer. Du kan nedenfor læse om de forskellige situationer, hvor der behandles personoplysninger om dig, herunder hvem der er dataansvarlig for den enkelte behandling.

Vi giver dig disse oplysninger, idet vi er forpligtet til det i overensstemmelse den Europæiske Unions generelle forordning om databeskyttelse (GDPR).

Dataansvarlig
Når der i denne privatlivspolitik henvises til OrderYOYO, er dette en henvisning til det pågældende selskab i OrderYOYO-koncernen, der optræder som dataansvarlig i den konkrete situation, som nærmere beskrevet nedenfor. Du kan finde relevante kontaktoplysninger nederst på siden.

Behandlingsaktiviteter Dataansvarlig
Din brug af hjemmesiden (cookies mv.) OrderYOYO ApS
Udsendelse af markedsføringsmateriale vedrørende OrderYOYO OrderYOYO ApS
Kommunikation med dig, hvor du repræsenterer en partnerrestaurant, leverandør eller en anden tredjepart, eller hvis du kontakter os som privatperson Det OrderYOYO koncernselskab, som du eller den virksomhed, du repræsenterer, har indgået en aftale med (eller som du specifikt kontakter), herunder OrderYOYO ApS, OrderYOYO Ireland Limited eller OrderYOYO Limited.
Din brug af kundeportalen (Partner Center eller My Business by OrderYOYO) Det OrderYOYO koncernselskab, som du eller den virksomhed, du repræsenterer, har indgået en aftale med (eller som du specifikt kontakter), herunder OrderYOYO ApS, OrderYOYO Ireland Limited eller OrderYOYO Limited.

OrderYOYO er også databehandler
I forbindelse med OrderYOYOs levering af ydelser til vores kunder, optræder vi i nogle situationer som databehandler for kunderne. Vi gør opmærksom på, at denne privatlivspolitik alene omfatter de situationer, hvor OrderYOYO selv optræder som dataansvarlig, som nærmere beskrevet ovenfor.

Formål med og retsgrundlag for behandlingen
Vi behandler personoplysninger til en række forskellige formål i de situationer, som er nærmere beskrevet ovenfor. I skemaet nedenfor kan du læse mere om de forskellige formål med behandlingen af dine personoplysninger i de forskellige situationer. Du kan desuden se, hvilke oplysninger vi behandler i de forskellige situationer, og hvad retsgrundlaget for behandlingen er.

Behandlingsaktiviteter Formål med behandlingen Retsgrundlaget for behandlingen
Din brug af hjemmesiden (cookies mv.) Vi kan behandle personoplysninger om dig (fx IP-adresse, adfærd på hjemmesiden mv.) i forbindelse med brug af cookies og lignende teknologier på hjemmesiden, med henblik på at lave statistik og/eller målrette markedsføring. Du kan læse mere i vores Cookiepolitik. For cookies til funktions- og analyseformål er retsgrundlaget GDPR § 6, stk. 1, litra f, idet vi forfølger vores legitime interesse i at kunne udarbejde statistik over brugernes anvendelse af hjemmesiden samt optimere brugeroplevelsen og rette fejl mv. på hjemmesiden.

For cookies til markedsføringsformål er retsgrundlaget GDPR artikel 6, stk. 1, litra a, idet behandlingen sker på grundlag af det samtykke, du evt. har givet.

Udsendelse af markedsføringsmateriale vedrørende OrderYOYO Vi kan anvende dit navn og dine kontaktoplysninger, samt evt. oplysninger om dine præferencer, til at sende markedsføringse-mails. Retsgrundlaget for behandlingen er markedsføringslovens § 10, idet vi kun udsender elektronisk markedsføring, hvis du forinden har givet dit samtykke hertil.
Kommunikation med dig, hvor du repræsenterer en partnerrestaurant, leverandør eller en anden tredjepart, eller hvis du kontakter os som privatperson Når du kontakter os (fx via e-mail) vil din henvendelse ofte indeholde personoplysninger, herunder dine kontaktoplysninger, din tilknytning til en bestemt virksomhed eller andre personoplysninger, som du måtte give os. I visse tilfælde kan vi også modtage lignende personoplysninger om dig fra tredjemand, fx din arbejdsgiver eller dine kollegaer. Vi behandler oplysningerne for bl.a. at kunne håndtere og besvare dine henvendelser og yde generel kundeservice mv.

Hvis du køber supplerende markedsføringsydelser over telefonen, kan vi i nogle tilfælde optage samtalen med henblik på medarbejdertræning.

Retsgrundlaget for behandlingen er GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, idet vi forfølger vores legitime interesse i at kunne kommunikere med dig, eller opfylde den aftale, vi har indgået med den virksomhed, du måtte repræsentere.

Hvis vores aftale er indgået direkte med dig som privatperson (og ikke et selskab), er retsgrundlaget GDPR artikel 6, stk. 1, litra b, idet behandlingen er nødvendig for at opfylde den aftale, der er indgået med dig.

Hvis vi optager telefonsamtaler med dig, er retsgrundlaget for behandlingen af optagelserne det samtykke, vi har indhentet forinden, i overensstemmelse med GDPR artikel 6, stk. 1, litra a.

Din brug af kundeportalen (Partner Center eller My Business by OrderYOYO) Når du logger ind på kundeportalen, behandler vi dine loginoplysninger, samt de oplysninger om dig, som måtte fremgå på din brugerprofil i kundeportalen. Behandlingen sker med henblik på at kunne stille kundeportalen og dens funktioner til rådighed for dig, samt yde support i relation hertil. Retsgrundlaget for behandlingen er GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, idet vi forfølger vores legitime interesse i at kunne opfylde den aftale, vi har indgået med den virksomhed, du måtte repræsentere (dvs. aftalen om tilrådighedsstillelse af kundeportalen som en del af vores ydelser).

Hvis vores aftale er indgået direkte med dig som privatperson (og ikke et selskab), er retsgrundlaget GDPR artikel 6, stk. 1, litra b, idet behandlingen er nødvendig for at opfylde den aftale, der er indgået med dig.

Modtagere af dine personoplysninger

Videregivelse til eksterne tredjeparter
Vi videregiver personoplysninger, som indgår i vores regnskabsmateriale, til de relevante myndigheder, herunder fx SKAT, i forbindelse med lovpligtig bogføring mv. Vi videregiver desuden oplysninger om din brug af hjemmesiden, til de tredjepartsudbydere, som du evt. har givet tilladelse til at placere cookies i forbindelse med din brug af hjemmesiden. Endelig kan vi i forbindelse med konkrete henvendelser, aftaler eller sager, videregive dine personoplysninger til vores relevante samarbejdspartnere, herunder eksterne rådgivere.

Videregivelse inden for OrderYOYO-koncernen
De personoplysninger, som måtte indgå i konkrete henvendelser, aftaler eller sager, samt personoplysninger der anvendes til almindelige salgs- og kundeserviceaktiviteter (såsom dine kontaktoplysninger), deles mellem OrderYOYOs koncernselskaber. Dette sker med henblik på at kunne tilbyde en effektiv og stabil kundeservice, uanset hvilket land du befinder dig i og hvilket OrderYOYO-selskab, du evt. har indgået en aftale med. Det betyder også, at vi kan have modtaget personoplysninger om dig fra et af vores koncernforbundne selskaber, fx til brug for håndteringen af sådanne henvendelser.

Brug af databehandlere
Vi overlader dine personoplysninger til vores databehandlere, som bl.a. hoster, udvikler samt yder support til OrderYOYO-koncernens IT-systemer, og/eller udsender servicebeskeder for os.

Overførsel af dine personoplysninger til tredjelande
I forbindelse med overladelsen af oplysninger til vores databehandlere, kan vi overføre dine personoplysninger til USA, Ukraine, Serbien og Filippinerne. Overførselsgrundlaget er Kommissionens afgørelse af 5. februar 2010 om standardkontraktbestemmelser for videregivelse af personoplysninger til registerførere etableret i tredjelande i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF, idet vi har indgået sådanne standardkontraktbestemmelser med de relevante modtagere af oplysningerne.

Opbevaring af dine personoplysninger
Vi er forpligtede til kun at opbevare dine personoplysninger i det tidsrum, der er nødvendigt til, at vi kan opfylde de formål, hvortil personoplysningerne blev indsamlet. På denne baggrund har vi fastsat de slettefrister, som fremgår af skemaet nedenfor. Vi sletter eller anonymiserer som udgangspunkt dine personoplysninger i overensstemmelse med nedenstående frister, medmindre fortsat opbevaring er nødvendig, fx til brug for konkrete sager eller lignende.

Hvor det nedenfor fremgår, at der sker sletning af dine personoplysninger, kan vi i stedet foretage anonymisering af oplysningerne, hvorefter oplysningerne ikke længere kan bruges til at identificere dig. Anonymiserede oplysninger er ikke omfattet af GDPR, idet der ikke længere er tale om personoplysninger.

Behandlingsaktiviteter Opbevaring og slettefrister
Din brug af hjemmesiden (cookies mv.)

 

Du kan se opbevaringsfrister for de enkelte cookies i vores Cookiepolitik.
Udsendelse af markedsføringsmateriale vedrørende OrderYOYO Vi opbevarer som udgangspunkt dine oplysninger til brug for markedsføring i 2 år efter vores seneste udsendelse af markedsføring (medmindre du har trukket dit samtykke tilbage forinden dette tidspunkt).
Kommunikation med dig, hvor du repræsenterer en partnerrestaurant, leverandør eller en anden tredjepart, eller hvis du kontakter os som privatperson Oplysninger relateret til konkrete sager eller aftaler med dig, eller den virksomhed, du repræsenterer, opbevares som udgangspunkt i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, hvor den seneste henvendelse er afsluttet, eller aftalen er ophørt.

Opbevaringen sker bl.a. med henblik på at kunne efterleve de regnskabsmæssige forpligtelser, vi er underlagt mv.

Hvis oplysningerne ikke relaterer sig til en konkret sag eller aftale, sletter vi dem som udgangspunkt 12 måneder efter udgangen af det regnskabsår, hvor den seneste henvendelse er afsluttet.

Din brug af kundeportalen (Partner Center eller My Business by OrderYOYO) Oplysninger relateret til din brug af kundeportalen, slettes som udgangspunkt umiddelbart efter kundeforholdet er ophørt, og senest ved udgangen af det regnskabsår, hvor kundeforholdet ophørte.

 

Dine rettigheder mv.

Du har særlige rettigheder, som hjælper dig med kontrollere dine personoplysninger, og vi ønsker at gøre det nemt for dig at udøve disse rettigheder:

Rettigheder Beskrivelser
Ret til indsigt Hvis du spørger os, vil vi bekræfte, om vi behandler dine personoplysninger, og såfremt vi gør dette, vil vi give dig en kopi af disse.
Ret til berigtigelse Hvis dine personoplysninger er unøjagtige eller ufuldstændige, har du ret til at bede om, at vi korrigerer eller fuldender dem.
Ret til sletning samt ret til begrænsning af behandling Under visse omstændigheder kan du bede os om at slette oplysningerne eller begrænse brugen af disse.
Ret til dataportabilitet Du har ret til at få de personoplysninger, vi behandler om dig, udleveret i et struktureret, alment brugt og maskinlæsbart format samt at anvende dette andetsteds.
Ret til indsigelse samt tilbagetrækning af samtykke Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger, herunder behandling til direkte markedsføring.
Klageret Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du indgive en klage til den relevante tilsynsmyndighed (afhængig af, hvilket selskab, der er dataansvarlig i den konkrete situation).

·         OrderYOYO ApS: Du kan klage til Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

·         OrderYOYO Ireland Limited: Du kan klage til Data Protection Commission (DPC) på https://www.dataprotection.ie/

·         OrderYOYO Limited: Du kan klage til Information Commissioner’s Office (ICO) på https://ico.org.uk/

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte det dataansvarlige OrderYOYO-selskab. Du kan finde relevante kontaktoplysninger nederst på siden.

Retten til at trække samtykke tilbage (frameldelse af markedsføring)
Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyheder eller tilbud fra OrderYOYO, kan du trække dit samtykke tilbage ved at framelde dig markedsføring i de enkelte e-mails, du modtager. Du kan også kontakte os direkte på de oplysninger, der fremgår nederst på siden.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling indtil tilbagekaldelsen. Din tilbagekaldelse af samtykket har derfor kun virkning for fremtiden.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, bedes du kontakte det relevante dataansvarlige selskab i OrderYOYO-koncernen.

Dataansvarlig Kontaktoplysninger
OrderYOYO ApS Registreringsnummer: 36704608

Vesterbrogade 149,
1620 København,
Danmark

E-mail: privacy@orderyoyo.com

OrderYOYO Ireland Limited Registreringsnummer: 673183

Railway House, Cregg Road, Carrick On Suir, Co. Tipperary, Irland

E-mail: privacy@orderyoyo.com

OrderYOYO Limited Registreringsnummer: 10103166

55 Princess Street, Manchester, M1 6HS, Storbritannien

E-mail: privacy@orderyoyo.com

For at beskytte dine oplysninger kan vi i visse tilfælde bede dig bekræfte din identitet, før vi kan imødekomme din anmodning. Det vil derfor være praktisk, hvis du kontakter os via e-mail, samt inkluderer en henvisning til et evt. ordrenummer eller lignende i din henvendelse.

 

Open Source Disclosure
OrderYOYO’s produkter inkluderer open-source softwareprodukter udviklet af tredjepart. Disse open-source licenser kan læses her.